Skønt med frugt i haven

Sød kirsebærtræer

Både fuglekirsebær og sødkirsebær er store kraftige træer, men bærrene er meget forskellige. Fuglekirsebærrene er små og sure, mens sødkirsebær som navnet antyder er søde, men også meget større.

Surkirsebærtræer er små lette træer med et filigran af lange tynde grene med små kirsebær. Smagen er koncentreret, men temmelig syrlig for ikke at sige sur.

Sødkirsebær spises lige fra træet og kan gemmes. Surkirsebær kan også fryses og bruges med tilsat sukker til julens kirsebærsovs og andre syltede produkter.

Kirsebær er også meget sunde og indeholder stoffer, som er befordrende for nattesøvnen, humøret og kredsløbet.

Kirsebær Lapins
Store mørkerøde faste sødkirsebær med god aroma. Modner fra sidst i juli til begyndelsen af august. Middelkraftigvoksende træ der er opret med smal krone. Sund sort der er selvbestøvende.

 

Kirsebær Sam
Meget store faste og mørkerøde søde kirsebær. Fin smag og kvalitet. Modner sidste halvdel af juli. Middelkraftigvoksende træ. Kronen har hængende grene. Sundt og rigtbærende træ.

 

Kirsebær Stella
Store mørkerøde søde og saftige bær. Modner sidst i juli. Middelkraftigvoksende med opret lidt udbredt krone. Selvbestøvende sort der er rigtbærende.

Kirsebær Sunburst
Meget storfrugtet mørkerød sødkirsebær med god smag. Modner i sidste halvdel af juli. Middelkraftigvoksende slank vækst med opret krone. Selvbestøvende og meget frugtbar.

Kirsebær Van
Meget store hjerteformede og mørkerøde sødkirsebær. Faste og saftige med syrligsød smag. Modner sidst i juli. Moderatvoksende træ med rund krone. Sorten er rigtbærende.

Kirsebær Merton Glory
Store rødgule og saftige sødkirsebær med fin syrligsød smag. Modner midt i juli. Kraftigvoksende med udbredt hængende krone. Modstandsdygtig overfor sygdomme.


 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld